Medarbejder-login

Svømmestadion Danmark udvidet med 700 m2 wellness

05-01-2012

Borgmester Johnny Søtrup klippede i går den røde snor, og indviede dermed et nyt stort wellnessområde i Svømmestadion Danmark.

Danmarks største svømmestadion er nu blevet udvidet med endnu en attraktion. Sport & Event Park har således fået etableret et 700 kvadratmeter stort spa & wellnessområde, som byder på adskillige saunaer, hvileområder, to spabade, en isfontæne, kurbade, et pejseområde og meget andet.

- Jeg har selv været inde og teste de nye faciliteter d. 30. december, og det har virkelig været en stor oplevelse. Jeg vil ønske Sport & Event Park meget tillykke med de nye faciliteter, og det gælder selvfølgelig også Emcare, der står for driften af wellness og spa området. Resultatet af ombygningen præsenterer sig rigtig godt, og stedets atmosfære bidrager helt klart til den unikke oplevelse. Jeg håber, at både indbyggerne i kommunen og gæster ude fra hurtigt får øjnene op for denne nyhed og tager den til sig, sagde Johnny Søtrup ved åbningen.

Du kan vinde 2 fribilletter til Esbjerg Spa og Wellness, ved at sende en mail til brbru@esbjergkommune.dk og fortælle hvor stort det nye område er. Vi udlodder 2 x 2 fribilletter, og vi skal have dit svar senest fredag den 13. januar 2012.

 Du kan læse meget mere om wellnesscentret ved at følge nedenstående link.

http://www.esbjergwellness.dk/

http://www.esbjergwellness.dk/Files/Billeder/2011/Wellness/wellness_brochure_web.pdf